Filosof og forfatter Thomas Telving advarer mod at lade generativ kunstig intelligens narre os til at tro, at den er levende. I dette interview diskuterer han, hvordan teknologi påvirker vores empati, arbejdsmarkedet og den offentlige debat, samt hvorfor filosofiske spørgsmål er vigtigere end nogensinde før.
I din bog “Killing Sophia” diskuterer du de etiske og filosofiske spørgsmål, som sociale robotter og chatbots rejser. Hvordan ser du generativ kunstig intelligens påvirke vores forståelse af menneskelig empati og vores interaktion med AI?
”Vi har mere og mere interaktion med det, man kan kalde livagtig kunstig intelligens. Det kan være chatbots og digital humans, men også social robots, der måske ikke altid har stærke samtalekapaciteter, men ikke desto mindre er designet til at skabe social interaktion. For det hele gælder, at vi har en naturlig tilbøjelighed til at antropomorfisere teknologien og til at udvikle empati med disse typer af teknologi. Hvis vi ikke får nogle offentlige diskussioner omkring, hvad det vil sige at være levende – herunder, at det i allerhøjeste grad er usandsynligt, at generativ AI er levende – er der en oplagt risiko for, at mange begynder at tro, at AI faktisk er levende, hvilket åbner for et væld af alvorlige problemer. Problemerne går i flere retninger. F.eks. vil nogle tro, at AI har krav på moralsk hensyntagen og måske ligefrem juridiske rettigheder. En anden problematik handler om, at tidsforbruget på disse maskiner vil stige, fordi det føles som at være sammen med noget levende. Det mener jeg personligt er en fejl, fordi det er at spilde vores dyrebare tid – som vi kunne have brugt på at skabe glæde hos levende væsener – på maskiner, der ser ud til at ”opleve os”, men i virkeligheden bare er død software. Ovenikøbet ofte med kommercielle interesser.”
Du har holdt over 100 foredrag om kunstig intelligens og afholdt adskillige AI workshops. Hvilke bekymringer og muligheder oplever du, at folk oftest udtrykker i forhold til generativ AI?
”Jeg holder flere typer af foredrag om kunstig intelligens. Nogle gange handler det om brug af generativ AI, hvor jeg underviser i, hvordan teknologien kan effektivisere deres hverdag og forskellige processer. Til den type foredrag forsøger jeg at skabe et realistisk blik på mulighederne, men også give masser af inspiration til, hvor GenAI faktisk kan gøre en forskel for en given funktion. Jeg oplever meget stor åbenhed og få bekymringer, men når der er bekymringer handler de mest om databrud, GDPR og i et vist omfang bias. Men mest de to første.”
”Når jeg taler om etik oplever jeg, at folk er meget optagede af spørgsmål om, hvem der bær ansvaret for beslutninger truffet af maskiner. Det er en meget spændende diskussion. Der er også den problematik, som kaldes ”the achievement gap”, som handler om, hvad vi stiller op med menneskelig følelse af at præstere, når AI-værktøjer i stigende grad laver opgaver for os.”
Med din baggrund i filosofi og statskundskab og over 20 års erfaring som kommunikationschef, pressechef, politisk chef, redaktør, journalist og rådgiver. Hvordan mener du, at generativ kunstig intelligens vil påvirke fremtidens arbejdsmarked, især inden for kommunikation og medier?
”Her og nu ser vi en acceleration i produktionen af indhold, som ind i mellem også kommer i lavere kvalitet, fordi folk bliver dovne og ikke selv gider lave det, en maskine kan lave. Der er også job, der påvirkes kraftigt her på kort sigt. F.eks. bliver der visse steder skåret på marketing-kapaciteter, og man ser også, at forventningerne til produktion stiger fra ledelsens side. Ind i mellem på ikke helt realistisk grundlag.”
”Det er et stort område at udtale sig om, men det er vigtigt at huske, at mennesker generelt ikke er blevet arbejdsløse af teknologi. I stedet opstår der nye jobs. Det gør det svært at forudsige, fordi vi i dag har jobs, vi umuligt kunne forestille os for bare 25 år siden. Vi må regne med, at det samme vil gøre sig gældende om 25 år. Så måske er det ikke længere helt så attraktivt at være revisor eller advokat, men jeg tror ikke, vi kan lægge os i hængekøjen endnu. Jeg tror, at der opstår nye opgaver, vi vil finde det værdi- og meningsfuldt at betale nogen for at udføre.”
Du har skrevet artikler om etik, filosofi og kunstig intelligens til forskellige medier og deler også viden på din egen blog. Hvordan ser du udviklingen af generativ AI påvirke den offentlige debat og vores evne til at skelne mellem menneskeskabt og maskinskabt indhold?
”Det helt korte svar er, at jeg tror, at vi i stigende grad får svært ved at skelne. Og at folk vil vedblive med at forsøge at tage æren for indhold. Også selvom det er lavet af maskiner. Måske vil autentisk menneskeskabt indhold stige i værdi, men hvordan det formmæssigt kommer til udtryk er svært at forudsige.”
I dine foredrag diskuterer du teknologiens muligheder og etiske grænser. Hvilke etiske retningslinjer mener du bør implementeres for at sikre ansvarlig brug af generativ kunstig intelligens i samfundet?
”Det er et meget stort spørgsmål. Men generelt vil jeg faktisk henvise til EU’s AI-act, som jeg synes indrammer tingene godt. Dog er der i skrivende stund ikke megen præcedens, så det er lidt for tidligt at sige, hvad loven kommer til at betyde i praksis. Men jeg håber, at fortolkningen af, at AI-modeller ikke må operere under dække af at være levende mennesker bliver stram. Det samme gælder angående beslutningstagning på områder med stort impact samt gennemsigtighed og forklarbarhed.”
Du har også skrevet filosofibogen “Kære Mille – Et brev om livet”, hvor du reflekterer over livets mange veje og vildveje. Hvordan kan filosofiske overvejelser hjælpe os med at navigere i en verden, hvor generativ kunstig intelligens bliver stadig mere udbredt?
”Jeg vil ikke gå dybere ind i det her, men jeg synes, at vi skal være ekstremt vedholdende i forhold til altid at spørge: Gør dette nogen lykkeligere? Hvem gavner dette? Hvorfor skal vi have dette? Skal vi sige ja til noget, bare fordi vi kan, eller skal vi blive bedre til at tale om, hvad vi bør?”
”Jeg er ikke pessimistisk omkring kunstig intelligens. Jeg tror, at teknologien vil føre meget godt med sig. Men jeg tror ikke – ligesom visse Silicon Valley-entreprenører – at det bliver verdens redning. Det bliver snarere på godt og ondt ligesom så megen anden teknologisk udvikling.”
